1. Personindkomster
I dette kapitel præsenteres de overordnede tendenser i den personorienterede indkomststatistik. Kapitlet er delt op i fem afsnit, hvor indkomsterne belyses efter forskellige geografiske og demografiske opdelinger. I Afsnit 1.1 belyses indkomsterne i kommunerne, hvilket foruden den administrative vinkel også til en vis grad kan betragtes som en regional opdeling. Efterfølgende belyses indkomsterne i distrikterne i Afsnit 1.2, hvor det lokale perspektiv er i fokus. I Afsnit 1.3 studeres indkomsterne i byerne og bygderne samt detaljeret ned på lokalitetsniveau, mens indkomster fordelt på køn belyses i Afsnit 1.4. I Afsnit 1.5 præsenteres indkomstopgørelser fordelt på uddannelsesniveau.
For mere deltaljerede opgørelser af personindkomsterne henvises til Afsnit 5.1 i Kapitel 5 og til Grønlands Statistikbank bank.stat.gl, hvor der er mulighed for at skræddersy sine egne tabeller ved at kombinerer forskellige baggrundsvariable såsom alder, køn, bosted, fødested og uddannelsesniveau.
1.1 Indkomster i kommunerne
Tabel 1.1 Gennemsnitlige personindkomster 2016 (1.000 kr.)
|
|
Bruttoindkomst |
Skattepligtig indkomst |
Indkomst efter skat |
|
Hele landet ................................. |
240 |
224 |
163 |
|
Kommune Kujalleq ........................... |
192 |
178 |
134 |
|
Kommuneqarfik Sermersooq .................... |
282 |
264 |
190 |
|
Qeqqata Kommunia .......................... |
240 |
225 |
164 |
|
Qaasuitsup Kommunia ........................ |
202 |
188 |
138 |
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1 |
Kommuneqarfik Sermersooq er den af landets fire kommune med de højeste gennemsnitlige personindkomster. Indkomstniveauet i Qeqqata Kommunia ligger på landsgennemsnittet, mens indkomsterne i Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq ligger henholdsvis omkring 15 pct. og 20 pct. under landgennemsnittet uanset hvilket af de tre indkomstmål, der bruges til sammenligningen.
Tabel 1.2 Gennemsnitlige bruttoindkomster 2012-2016
|
|
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
Ændring 2015-2016 |
|
|
1.000 kr. |
Pct. |
||||
|
Hele landet ............... |
213 |
217 |
218 |
229 |
240 |
4,8 |
|
Kommune Kujalleq ......... |
173 |
178 |
176 |
187 |
192 |
2,9 |
|
Kommuneqarfik Sermersooq .. |
259 |
265 |
262 |
275 |
282 |
2,6 |
|
Qeqqata Kommunia ........ |
207 |
209 |
215 |
226 |
240 |
5,9 |
|
Qaasuitsup Kommunia ...... |
173 |
176 |
181 |
186 |
202 |
8,5 |
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1 |
Set i forhold til 2015 steg bruttoindkomsterne i 2016 i gennemsnit med ca. 11.000 kr. svarende til 4,8 pct. Der var indkomststigninger i alle landets fire kommuner, men som det fremgår af Tabel 1.2, var stigningerne højest i Qaasuitsup Kommunia, hvor borgerne i gennemsnit oplevede et indkomstløft på 8,5 pct. Også i Qeqqata Kommunia var der pæne indkomststigninger på knap 6 pct., mens væksten i de to resterende kommuner var mere begrænset.
1.2 Indkomster i distrikterne
Betragtes indkomsterne ud fra den gamle kommuneinddeling, nu benævnt distrikter, ses det af Figur 1.1, at gennemsnitsindkomsterne i Nuuk distrikt er væsentlig højere end i de øvrige distrikter. I 2016 var gennemsnitsindkomsten i Nuuk distrikt 312.000 kr., hvilket er omkring 25 pct. højere end i Sisimiut distrikt med det næsthøjeste indkomstniveau. Gennemsnitsindkomsterne i alle øvrige distrikter lå under landsgennemsnittet.
Figur 1.1 Gennemsnitlige bruttoindkomster i distrikterne 2016
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2 |
De største indkomststigninger tilfaldt borgerne i Ilulissat distrikt, der i gennemsnit optjente 23.500 kr. mere end året før, hvilket svarer til en relativ indkomststigning på 10,9 pct. I flere andre distrikter i Qaasuitsup Kommunia var der ligeledes høj vækst med indkomststigninger på over 8 pct. Det højeste indkomstniveau findes dog fortsat i Nuuk distrikt, hvor den gennemsnitlige bruttoindkomst lå på 312.000 kr. i 2016.
I tre distrikter var der mindre fald i gennemsnitsindkomsterne. I Qaanaaq distrikt, hvor indkomstniveauet i forvejen var det laveste, oplevede borgerne det største fald med en nedgang på 1,4 pct. I 2016 lå den gennemsnitlige bruttoindkomst i distriktet på 137.000 kr.
Tabel 1.3 Gennemsnitlige bruttoindkomster i distrikterne 2012-2016
|
|
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
Ændring 2015-2016 |
|
|
1.000 kr. |
Pct. |
||||
|
Hele landet |
213 |
217 |
218 |
229 |
240 |
4,8 |
|
Nanortalik ......... |
145 |
144 |
145 |
152 |
160 |
5,4 |
|
Qaqortoq ......... |
189 |
197 |
194 |
209 |
216 |
3,2 |
|
Narsaq ........... |
173 |
176 |
175 |
182 |
182 |
-0,3 |
|
Paamiut .......... |
173 |
171 |
171 |
176 |
177 |
0,5 |
|
Nuuk ............ |
287 |
292 |
290 |
305 |
312 |
2,4 |
|
Maniitsoq ......... |
186 |
181 |
189 |
205 |
220 |
7,7 |
|
Sisimiut .......... |
218 |
223 |
228 |
238 |
250 |
5,1 |
|
Kangaatsiaq ...... |
122 |
137 |
140 |
141 |
153 |
8,3 |
|
Aasiaat .......... |
174 |
172 |
176 |
182 |
193 |
5,9 |
|
Qasigiannguit ...... |
171 |
182 |
181 |
187 |
202 |
8,5 |
|
Ilulissat ........... |
204 |
205 |
210 |
214 |
238 |
10,9 |
|
Qeqertarsuaq ...... |
186 |
189 |
186 |
196 |
206 |
5,0 |
|
Uummannaq ...... |
174 |
181 |
184 |
197 |
214 |
8,4 |
|
Upernavik ......... |
149 |
148 |
158 |
159 |
173 |
8,8 |
|
Qaanaaq ......... |
125 |
127 |
137 |
139 |
137 |
-1,4 |
|
Tasiilaq .......... |
148 |
160 |
152 |
155 |
162 |
5,0 |
|
Ittoqqortoormiit ..... |
164 |
157 |
168 |
182 |
180 |
-0,8 |
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2 |
Figur 1.2 Vækst i gennemsnitlige bruttoindkomster i distrikterne fra 2015 til 2016
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP2 |
1.3 Indkomster i byer og bygder
Som det fremgår af Figur 1.3, var indkomstniveauet i bygderne betydeligt lavere end i byerne. På landsplan optjente en gennemsnitlig bybo således 249.000 kr., mens en bygdeborger tilsvarende måtte nøjes med 178.000 kr. Det fremgår dog tydeligt af figuren, at forskellene mellem byer og bygder er meget forskellig i de fire kommuner. Således er den markant største forskel at finde i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor en bybos gennemsnitsindkomst var over dobbelt så høj som en bygdeborgers gennemsnitlige indkomst. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen. Langt størstedelen af bybefolkningen er bosat i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens størstedelen af bygdebefolkningen er bosat i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved lave gennemsnitsindkomster.
I Qeqqata Kommunia var de gennemsnitlige indkomster i byer og bygder derimod næsten ens, hvilket i høj grad skyldes et meget højt indkomstniveau i Kangerlussuaq. Lufthavnsbygden udgør knap 40 pct. af bygdebefolkningen i kommunen, og den vægter således meget, når gennemsnitsindkomsterne for kommunens bygder udregnes. Indkomsterne i Narsarsuaq lå også på et meget højt niveau og trak derved op i bygdeindkomsterne i Kommune Kujalleq – dog ikke helt i samme grad som Kangerlussuaq, da Narsarsuaqs befolkning udgør en relativ mindre del af den samlede bygdebefolkning i Kommune Kujalleq.
Figur 1.3 Gennemsnitlige bruttoindkomster i byer og bygder 2016
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1 |
Af Figur 1.4 ses at den store forskel i indkomsterne mellem bygder og byer er aldersbetinget, og at det er i de typisk erhvervsaktive aldersintervaller, man finder de helt store indkomstforskelle. Dette skyldes, at mens der i bygderne er en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller, er gennemsnitsindkomsterne i byerne markant højere blandt de typisk erhvervsaktive aldersintervaller i forhold til de yngste og de ældste.
Figur 1.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på alder og bosted 2016
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1 |
Betragtes gennemsnitsindkomsterne i byerne særskilt, kan der også noteres betydelige forskelle. Som det fremgår af Tabel 1.4 er indkomsterne i Nuuk med et gennemsnit på 315.000 kr. væsentligt højere end i nogen anden by. Det næsthøjeste indkomstniveau i byerne tegner Sisimiut sig for med en gennemsnitindkomst på 246.000 kr. Idet den gennemsnitlige bruttoindkomst for en bybo på landsplan var 249.000 kr., kan det konstateres, at Nuuk er den eneste by med et indkomstniveau over landsgennemsnittet for byer.
Tabel 1.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster i byerne (1.000 kr.)
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
|
Nanortalik .............................. |
155 |
163 |
174 |
|
Qaqortoq ............................... |
198 |
214 |
221 |
|
Narsaq ................................. |
165 |
175 |
173 |
|
Paamiut ................................ |
171 |
176 |
176 |
|
Nuuk .................................. |
292 |
307 |
315 |
|
Maniitsoq ............................... |
199 |
213 |
230 |
|
Sisimiut ................................ |
224 |
234 |
246 |
|
Kangaatsiaq ............................ |
149 |
156 |
163 |
|
Aasiaat ................................ |
178 |
183 |
192 |
|
Qasigiannguit ........................... |
183 |
187 |
203 |
|
Ilulissat ................................ |
213 |
217 |
239 |
|
Qeqertarsuaq ........................... |
187 |
196 |
206 |
|
Uummannaq ............................ |
195 |
205 |
217 |
|
Upernavik .............................. |
186 |
189 |
197 |
|
Qaanaaq ............................... |
144 |
147 |
143 |
|
Tasiilaq ................................ |
166 |
169 |
179 |
|
Ittoqqortoormiit......................... |
164 |
180 |
177 |
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3 |
Blandt bygderne skiller lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq sig ud med et væsentligt højere indkomstniveau end alle andre bygder. Det kan endvidere bemærkes af Tabel 1.5, at de øvrige otte bygder med de højeste gennemsnitsindkomster alle er beliggende i Qaasuitsup Kommunia, og at der i samtlige af disse otte bygder var markante indkomststigninger fra 2015 til 2016.
Tabel 1.5 Bygder med højeste gennemsnitsindkomster i 2016 (1.000 kr.)
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
|
Kangerlussuaq (Sisimiut distrikt)............. |
315 |
318 |
316 |
|
Narsarsuaq (Narsaq distrikt)................ |
279 |
299 |
293 |
|
Saattut (Uummannaq distrikt)............... |
198 |
206 |
255 |
|
Innaarsuit (Upernavik distrikt)............... |
246 |
210 |
250 |
|
Saqqaq (Ilulissat distrikt)................... |
181 |
191 |
244 |
|
Illorsuit (Uummannaq distrikt).............. |
175 |
185 |
238 |
|
Qeqertaq (Ilulissat distrikt)................. |
184 |
173 |
230 |
|
Nutaarmiut (Upernavik distrikt).............. |
152 |
157 |
222 |
|
Ukkusissat (Uummannaq distrikt)............ |
169 |
185 |
215 |
|
Ilimanaq (Ilulissat distrikt).................. |
162 |
180 |
215 |
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3 |
Med en gennemsnitlig bruttoindkomst på 95.000 kr. optjente borgerne i bygden Qeqertat i Qaanaaq distrikt de laveste indkomster af samtlige lokaliteter i landet. I Tabel 1.6 præsenteres listen over de ti bygder med de laveste gennemsnitlige bruttoindkomster i 2016, og tabellen afslører blandt andet, at alle tre bygder i Qaanaaq distrikt hører til blandt de dårligst stillede bygder målt på registreret indkomst.
Tabel 1.6 Bygder med laveste gennemsnitsindkomster i 2016 (1.000 kr.)
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
|
Qeqertat (Qaanaaq distrikt)................. |
82 |
77 |
95 |
|
Saarloq (Qaqortoq distrikt)................. |
109 |
108 |
104 |
|
Aappilattoq (Nanortalik distrikt)............. |
106 |
109 |
107 |
|
Savissivik (Qaanaaq distrikt)................ |
104 |
100 |
110 |
|
Iginniarfik (Kangaatsiaq distrikt)............. |
111 |
102 |
112 |
|
Siorapaluk (Qaanaaq distrikt)............... |
109 |
114 |
112 |
|
Eqalugaarsuit (Qaqortoq distrikt)............ |
129 |
127 |
114 |
|
Kuummiut (Tasiilaq distrikt)................ |
129 |
119 |
115 |
|
Tiilerilaaq (Tasiilaq distrikt)................. |
111 |
116 |
116 |
|
Nuussuaq (Upernavik distrikt)............... |
115 |
105 |
118 |
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3 |
1.4 Indkomster fordelt på køn
I 2016 optjente mænd i gennemsnit en bruttoindkomst på 277.000 kr., mens den tilsvarende indkomst for kvinderne lå på 198.000 kr. Mænds indkomster var således på landsplan i gennemsnit næsten 40 pct. højere end kvindernes. I denne beregning er der dog ikke taget højde for, at mændene er overrepræsenteret i de typisk erhvervsaktive aldersgrupper, hvor indkomstniveauet er højt, mens der omvendt er flere kvinder end mænd blandt de ældste aldersgrupper, hvor indkomsterne er lave. De reelle indkomstforskelle kønnene imellem er derfor knap så markante, som de overordnede tal indikerer.
Tabel 1.7 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på køn (1.000 kr.)
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
|||
|
|
Mænd |
Kvinder |
Mænd |
Kvinder |
Mænd |
Kvinder |
|
Hele landet ............... |
247 |
187 |
262 |
192 |
277 |
198 |
|
Kommune Kujalleq .......... |
187 |
164 |
203 |
168 |
211 |
172 |
|
Kommuneqarfik Sermersooq ... |
299 |
220 |
319 |
226 |
326 |
234 |
|
Qeqqata Kommunia ......... |
246 |
179 |
264 |
183 |
280 |
193 |
|
Qaasuitsup Kommunia ....... |
201 |
158 |
207 |
163 |
234 |
166 |
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1 |
Som det fremgår af Tabel 1.7, var indkomsterne hos mænd væsentlig højere end kvindernes indkomster i alle fire kommuner. Endvidere ses det af Figur 1.5, at mænd optjente højere indkomster inden for alle aldersgrupper, hvor det dog er inden for de typisk erhvervsaktive aldersgrupper, at de største forskelle findes. Samme billede tegner sig inden for alle andre demografiske og geografiske variable, man kan knytte sammen med indkomster og køn. I Tabel 5.2 i Kapitel 5 studeres kønsopdelte indkomstopgørelser med yderligere baggrundsvariable, og for endnu større detaljeringsgrad kan der henvises til Grønlands Statistikbank, der findes på adressen bank.stat.gl.
Figur 1.5 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på alder og køn 2016
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1 |
1.5 Indkomster fordelt på uddannelsesniveau
Der er markant sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst. Således optjener veluddannede betydelige højere indkomster end personer med en lavere uddannelse. Dette skyldes primært, at højtuddannede, der er i beskæftigelse, typisk har væsentlig højere løn end beskæftigede med en lavere uddannelse. Men også højere beskæftigelsesgrad og lavere ledighed blandt de veluddannede er medvirkende til indkomstforskellene, idet en langt mindre andel af højtuddannede lever af (relativt lave) indkomsterstattende offentlige ydelser sammenlignet med de lavere uddannede.
Det ses af Figur 1.6, at det praktisk talt er indenfor alle aldersgrupper, at personer med en videregående uddannelse har højere gennemsnitlige indkomster i forhold til jævnaldrende med lavere uddannelsesniveau.
Figur 1.6 Gennemsnitlig personindkomst fordelt på alder og højest fuldført uddannelse 2016
|
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP8 |
Det ses af Tabel 1.8, at de indkomstforskelle mellem by og bygd mindskes en del, når sammenligningerne foretages indenfor de enkelte uddannelsesniveauer. Indkomstforskellene mellem byer og bygder kan derfor i nogen grad forklares med et generelt højere uddannelsesniveau i byerne.
Tabel 1.8 Gennemsnitlig personindkomst fordelt på bosted, køn og højest fuldført uddannelse 2016
|
|
By |
Bygd |
||
|
|
Mænd |
Kvinder |
Mænd |
Kvinder |
|
Alle ........................ |
287 |
207 |
209 |
138 |
|
Folkeskole ................... |
213 |
143 |
195 |
117 |
|
Gymnasieuddannelse ........... |
301 |
180 |
274 |
181 |
|
Erhvervsuddannelse ............ |
366 |
254 |
281 |
201 |
|
Suppleringskursus ............. |
231 |
186 |
185 |
286 |
|
Videregående uddannelse ....... |
566 |
404 |
376 |
374 |
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP8